Forskningsrådets avgåtte styreleder Henrik O. Madsen går i rette med kritikk fra NIFU-direktør Sveinung Skule om evaluering av instituttsektoren. Her fra Forskningsrådets lokaler på Lysaker. Foto: Ketil Blom Haugstulen
Forskningsrådets avgåtte styreleder Henrik O. Madsen går i rette med kritikk fra NIFU-direktør Sveinung Skule om evaluering av instituttsektoren. Her fra Forskningsrådets lokaler på Lysaker. Foto: Ketil Blom Haugstulen

Madsen: Skules kritikk stemmer ikke med fakta

Instituttsektoren. Kritikken fra NIFU-direktør Sveinung Skule faller på sin egen urimelighet, skriver avgått styreleder i Forskningsrådet, Henrik O. Madsen.

Publisert   Sist oppdatert

Sveinung Skule, direktør i NIFU udtrykker i et indlæg i Khrono stærk kritik til Forskningsrådets styres behandling af Forskningsrådets synteserapport af institutsektoren. Dette indlæg stemmer på flere punkter ikke med fakta, hvilket tydelig fremgår, hvis man læser referatet fra styrebehandlingen på styremødet i december.

Først nogle ord om sagen. Forskningsrådet har et strategisk ansvar for og giver løbende råd til myndighederne omkring institutsektoren. Forskningsrådet har i de senere år udarbejdet fire evalueringer af de forskellige dele af institutsektoren med brug også af international ekspertise. Disse rapporter opsummererer et bredt kundskabsgrundlag om institutsektoren.

Sveinung Skule påstår i sit indlæg, at det afgående styre ikke har fungeret som et kollegium, men har været styret af individuelle interesser til dets medlemmer. Denne påstand falder på sin egen urimelighed.
Henrik O. Madsen
Avgått styreleder i Forskningsrådet

Forskningsrådet udarbejdede derefter i løbet af høsten 2018 en synteserapport med konkrete forslag til forandringer, som blev underkastet en åben offentlig høring. Denne synteserapport blev efter høringen forelagt hovedstyret med et ønske om, at hovedstyret skulle godkende rapporten. De foreslåede forandringer var blevet debatteret grundigt i den foregående offentlige høring, og nogle af forslagene havde mødt til dels stærk modstand i forskellige miljøer.

Vi er stadig i en tidlig fase i forhold til at udarbejde en god revideret institutpolitik, hvor institutsektoren ses i en bredere kontekst. I denne fase er det vigtigt med åbenhed og mulighed for at give indspil. Styret i Forskningsrådet har i flere sammenhænge påpeget behovet for en øgning i basisbevillingerne til institutsektoren, for at denne i højere grad skal være i stand til at videreudvikle sin kompeteance og dermed forblive en vigtig partner ikke mindst for norsk næringsliv. Hvorvidt dette skal ske igennem tillægsbevilgninger eller omallokering af eksisterende bevillinger er ikke afklaret. Styret har også udtrykt støtte til, at institutsektoren gøres i stand til engagere sig stærkere i international forskningssamarbejde ikke mindst i EU regi for at øge sin kvalitet og relevans.

Forskningsrådet har en del indikatorer til at bedømme et institut. Synteserapporten indeholdt forslag til opstramning af nogle af disse indikatorer f.eks. på størrelse og publikationspoint som kvalitetsindikator. Det vil naturligvis lette Forskningsrådet arbejde med at bedømme et institut, hvis der findes sådanne meget præcise indikatorer.

Styret er imidlertid af den opfatning, at det er præmaturt at konkludere nu, og at departementerne bør vurdere forslagene som indspil i en videre proces for at revidere institutpolitiken. Styret konkluderede derfor med ikke at tage stilling til de enkelte forslag, men at administrationen i Forskningsrådet kunne sende rapporten til departementet som kundskabsgrundlag i dets videre proces.

Sveinung Skule påstår i sit indlæg, at det afgående styre ikke har fungeret som et kollegium, men har været styret af individuelle interesser til dets medlemmer. Denne påstand falder på sin egen urimelighed, hvilket bør fremgå af ovenstående og dokumentation af styrets arbejde i øvrigt i den fireårige periode.